Close

Hvordan kan du mindske risikoen for en blodprop?

Paragraphs

Rygning, inaktivitet og overvægt er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at få en blodprop – uanset om du har en kræftsygdom eller ej.

Du kan også selv gøre noget for at mindske risikoen for at få en veneblodprop.

Sådan mindsker du generelt risikoen for at få en blodprop

Har du allerede haft en veneblodprop eller en blodprop i lungen, har du højere risiko for at udvikle en ny.

Derfor skal du bevæge dig

Når du bevæger dig, stimulerer du blodomløbet. Sidder du derimod stille i længere tid, bliver blodet ikke cirkuleret ordentligt rundt – og risikoen for en blodprop øges.

 

Selv lidt bevægelse gør en forskel

At du skal bevæge dig, betyder ikke, at du behøver at løbe et maraton. Motion er mange ting, og at komme op at stå og gå lidt rundt flere gange om dagen er også godt.

Føler du dig uoplagt, eller er du indlagt på sygehuset, kan det være svært at få bevæget sig. Men selv 5-10 minutters bevægelse et par gange om dagen gør en forskel.

Se de 3 simple øvelser, der sætter gang i blodomløbet.